Freja - frugtbarheds og- krigs gudinde
Freja er en vigtig gudinde i den nordiske mytologi. Hun var frugtbarhedsgudinde, men blev primært opfattet som kærlighedsgud i erotisk og svangerskabsmæssig forstand, og var i vikingetiden den vigtigste kvindelige guddom, måske var hun den ældre gudinde Nerthus arvtager i Norden,[1] og måske gled hendes skikkelse og dyrkelsen af hende over i Jomfru Maria i løbet af middelalderen.[Kilde mangler]
Udover elskov og frugtbarhed blev hun associeret med død, krig, magi, profeti og rigdom ligesom der er uklare forbindelser til valkyrierne;[2] fx fortælles det at hun delte valen med Odin, så halvdelen af de døde kommer til hendes gård Folkvang, mens den anden halvdel kom til Valhalla.[3] Hun blev også tilskrevet oprindelsen til sejd.[4]
Der er ikke overleveret nogen myter, hvor Freja er hovedperson, men kenninge i skjaldedigte og mytefragmenter i andre tekster tolkes som tegn på, at der har eksisteret flere.[2] Hun tilhører vanernes slægt, er søster til frugtbarhedsguden Frej og barn af Njord. Efter den store krig mellem aser og vaner blev hun, sammen med Njord og Frej, udvekslet som gidsel og kom til at bo blandt aserne. Hun lærte dem sejdkunsten. Hendes mand hedder Od, men han beskrives som fraværende.
I de skriftlige overleveringer associeres Freja ofte med guld, og hun ejer halssmykket Brísingamen.[5] I nordisk kultur var rigdom og frugtbarhed nært forbundet, og hendes glæde for guld og smykker afspejlede hendes funktion som frugtbarhedsgud. Hun beskrives også som den skønneste af alle gudinder, og menneskene bad til hende for lykke og kærlighed,[6] for assistance i forbindelse med fødsler,[7] samt for en god høst.[8] Hendes eros betyder, at hun begæres af både dværge og jætter.[5]
Karakteristik "Heimdall giver smykket Brísingamen tilbage til Freja" af den svenske maler Nils Blommér. Freja er ikke hovedperson i nogen af de bevarede eddamyter, men mange kenninger i skjaldedigte er relateret til hende. Det tyder på, at skjaldene har kendt flere nu tabte myter om hende. Dertil kommer fragmenter af myter, der er blevet overleveret i andre tekster.[2] I den islandske litteratur knyttes Freja først og fremmest til frugtbarhed, kærlighed og elskov. Den svenske religionsforsker Britt-Mari Näsström mener, at der er en klar forbindelse mellem hende og mange af de gudinder, der blev dyrket i det indoeuropæiske område, heriblandt Durga, Ereshkegal, Sekhmet, Menhit, Bast, Anat, Asherah, Nana, Kybele, Rhea. Ligesom Freja bliver disse gudinder fulgt af kattedyr og knyttet til krigen, men først og fremmest er de kærlighedsgudinder. På den baggrund har Näsström karakteriseret Freja som ’’Nordens Store gudinde’’.[9] Den norske religionsforsker, Gro Steinsland, mener imidlertid, at denne sammenligning ikke er helt klar. For selvom hun ofte karakteriseres som frugtbarhedsgudinde, så blev Freja hverken knyttet til jorden eller moderskabet, Steinsland mener derfor, at hun ikke var en nordisk parallel til Terra Mater, eller Store Modergudinde.[10] Frejas katte omtales kun i et digtfragment af Ulv Uggasons, der refereres af Snorre Sturlason. Anne Holtsmark mener, at det kan være inspireret af fx Kybelemyten fra Middelhavsområdet, og ikke en oprindelig nordisk forestilling.[11]
Sammen med Frigg var Freja den vigtigste gudinde i mytologien,[12] i Gylfaginning beskrives hun som lige så eller næsten lige så fornem som Odins hustru Frigg.[13] I religionen har Freja i vikingetiden dog haft meget større betydning end Frigg, som i eddamyterne er en noget tåget figur.[14] I Droplaugarsona saga findes en beskrivelse af et tempel i Ölvusvatn, Island. Her var Frigg og Freja placeret på højsæder overfor Thor og Yngve. Disse statuer var draperet og ornamenteret med guld og sølv. Arkæologiske fund af kvindefigurer der bærer halsmykker er sandsynligvis fremstillinger af Freja.[15]
Denne artikel er en del af serien om Nordisk religion
Historie Bronzealder • Jernalder • Religionsskiftet • Folklore
Mytologi
Guder • Odin • Thor • Freja • Loke • Balder • Aser • Vaner • Jætter • Alfer • dværge
Kosmologi Asgård • Vanaheim • Jotunheim • Midgård
Ritualer Blót • Sejd • Runer • Begravelse • Ikonografi
Helte Sigurd Fafnersbane • Sigmund Fester Jul • Valborgsaften • Midsommer
Frejas ægteskabelige status er omdiskuteret. Det fortælles at hun var blevet gift med Od, men han er siden forsvundet, og Freja sidder tilbage og græder over tabet. Steinsland har foreslået, at fraværet og savnet kan være en mytologisk repræsentation for årstidernes skiften.[16] Margaret Clunies Ross mener, at Od kan være en hypostase af Odin, etymologisk er deres navne nært beslægtede, og dermed var Freja i hans frille.[17] Hilda Ellis Davidson ser en sådan forbindelse som tegn på, at Freja og Frigg i en ældre periode har været én og samme guddom.[18] Andre har dog knyttet Od til andre guder, fx Hermod[19] eller den Ottar, der optræder i digtet Hyndlaljód. Både Clunies Ross og Steinsland mener, at Freja ikke bare er knyttet til Odin gennem Od, men også gennem sejdkunsten. Af fortællingerne om krigen mellem aser og vaner fremgår det, at Freja var en stor sejdmester, og hun lærte Odin kunsten. I den egenskab kan hun også være identisk med Gullveig, der spiddes af aserne i Vølvens Spådom, efter at hun har lært Asgårds kvinder sejden.[16][17] Frejas og Ods fælles børn, Hnoss og Gersemi, ligner derimod litterære konstruktioner, sandsynligvis er de Snorres eget påfund.[16]
Det fortælles også at hun deler valen med Odin, så halvdelen af de døde kommer til hendes gård Folkvang. I Gylfaginning (kapitel 23) skriver Snorre, at "…naar hun rider til Kamp, ejer hun den halve Val,…".[20] I Njals saga omtales Freja som Valfreyja (Valens frue),[21] ligesom hun i flere tekster knyttes til valkyrierne, dem der udvalgte de faldne for Odin.[14] I Egil Skallagrimsons saga truer Egils datter Þorgerðr med at begå selvmord efter brorens død ved at sige: …og jeg vil intet tage i munden (dvs. spise) før jeg er hos Freja.[22] Dette afspejler en forventning om, at man kunne komme til Freja efter døden. Omtalen af Folkvang som dødsrige er imidlertid sparsom, og Steinsland har derfor foreslået, at det måske var kvinderne hun modtog, dvs. halvdelen af befolkningen generelt og ikke blot af krigerne på slagmarken.[23] Andre har foreslået, at Odin modtog de angribende krigere, mens Freja modtog dem, der forsvarede deres land eller familie.[24]
I Heimskringla optræder Freja som en mytologisk svensk prinsesse, da hendes far Njord I fortællingen er Sveriges anden konge. Hendes bror Yngve er den tredje. Her omtales Frejas mor også som Njords tvillingesøster, som muligvis er identisk med den germanske gudinde Nerthus.[25] Hos vanerne havde man haft en tradition om, at søskende giftede sig.
Oprindelse og mulige paralleller Navnet Freja stammer fra et oldgermansk ord, der betyder "Fruen". Denne forbindelse er lingvistisk rekonstrueret på baggrund af ord i beslægtede germanske sprog; på gotisk kendes 'Fráujo, norrønt Frú oldhøjtysk Frouwa og angelsaksisk Frea, alle ord der kan oversættes til moderne dansk med ordet Frue.[14] Ordet er en parallel til den latinske betegnelse "domina", der gennem fransk "Dame" senere er blevet indlånt i dansk.
Det er blevet foreslået, at Freja er en direkte mytologisk efterkommer af gudinden Nerthus.[25] Det var en gudinde, som de romerske forfatter Tacitius i 1. århundrede e.v.t. knyttede flere germanske stammer. Det er blevet fastslået på baggrund af etymologiske studier at hendes navn er beslægtet med den yngre nordiske guddom Njörðr (Njord). Snorre fortæller at Njord havde været gift med sin egen søster, og at de sammen fik børnene Frej og Freja. Det har ført til spekulationer om, at dette sekundære par, hvis mavne egentlig blot betyder "Herren" og "Fruen", i virkeligheden er en emanation af et ældre par frugtbarhedsguder.[26] Andre forhold peger også en forbindelse, fx Frejas vogn, da Tacitus omtaler en vogn, der var et centralt element i dyrkelsen af Nerthus.
Flere sydgermanske kilder er blevet tolket som tegn på, at gudinderne Frigg og Freja tidligere har været den samme.[27][28][29][30] I et tysk manuskript fra Merseburg, der stammer fra 9. eller 10. århundrede, er der bevaret to trylleformularer. I den ene omtales en figur kaldet Frîia or Frûa (Frôwa)[14], som lægger en besværgelse på Balders og Wodans (Odins) sårede hest. Det er blevet foreslået, at denne figur er identisk med den nordiske Freja,[14][31] mens andre mener, at det er en sydgermansk udgave af Frigg.[32] En figur med et lignende navn, Frea, optræder også i Origo Gentis Langobardorum fra 7. århundrede. Hun beskrives som en kærlighedsgudinde. I Historia Langobardorum af Paulus Diaconus optræder gudinden Frea som Godans (Odins) hustru, som i nordiske kilder ellers er Frigg. Nogle af teorierne og Frejas og Friggs fælles ophav bygger på lingvistiske analyser, andre på det faktum, at der ellers ikke kendes nogen paralleller i det sydgermanske område til den nordiske Freja. Andre afviser denne teori på baggrund af at de to gudinder optræder som to klart adskilte figurer i de nordiske kilder.[33]
Andre navne Härnevi, der betyder "Hörns helligdom", var tidligere et helligsted viet til Freja. Uppland, Sverige. Ifølge Snorre Sturlasons Yngre Edda var Freja også kendt under andre navne:
Freja ejer også en fugleham, der gør den der bærer den i stand til at tage form af enhver fugl og flyve mellem verdnerne. Den blev kaldt Valshamr, hvilket kan oversættes til "høgens ham", "falkeskind". Samme magiske klædning tilskrives Frigg i andre fortællinger.
Freja kører i sin vogn trukket af katte og omgivet af putti. Maleri af Nils Blommér. Snorre fortæller i Heimskringla, at Freja ofte kører i en vogn trukket af store katte; fx ankommer hun i den til Balders begravelse. Det er imidlertid usikkert om denne beskrivelse bygger på gamle forestillinger, eller om det er forfatterens eget påfund inspireret af Kybelemyten eller andre lignende gudinder fra Middelhavsområdet. Senere folklore tyder på, at det har været en mere udbredt forestilling; fx refererer Jakob Grimm til en tradition om at en brud sørger godt for katten inden hun tager til sit bryllup for ikke at fornærme kærlighedsgudinden.[14]
I digtet Hyndluljóð bruger Freja ornen Hildisvini (Kampsvin) som ridedyr. Senere i digtet afsløres det, at svinet i virkeligheden er hendes protegé, Óttar, der midlertidigt er omformet så han ligner et svin. Hildisvini er en parallel til broren Frejs galt Gyldenbørste.
Udover elskov og frugtbarhed blev hun associeret med død, krig, magi, profeti og rigdom ligesom der er uklare forbindelser til valkyrierne;[2] fx fortælles det at hun delte valen med Odin, så halvdelen af de døde kommer til hendes gård Folkvang, mens den anden halvdel kom til Valhalla.[3] Hun blev også tilskrevet oprindelsen til sejd.[4]
Der er ikke overleveret nogen myter, hvor Freja er hovedperson, men kenninge i skjaldedigte og mytefragmenter i andre tekster tolkes som tegn på, at der har eksisteret flere.[2] Hun tilhører vanernes slægt, er søster til frugtbarhedsguden Frej og barn af Njord. Efter den store krig mellem aser og vaner blev hun, sammen med Njord og Frej, udvekslet som gidsel og kom til at bo blandt aserne. Hun lærte dem sejdkunsten. Hendes mand hedder Od, men han beskrives som fraværende.
I de skriftlige overleveringer associeres Freja ofte med guld, og hun ejer halssmykket Brísingamen.[5] I nordisk kultur var rigdom og frugtbarhed nært forbundet, og hendes glæde for guld og smykker afspejlede hendes funktion som frugtbarhedsgud. Hun beskrives også som den skønneste af alle gudinder, og menneskene bad til hende for lykke og kærlighed,[6] for assistance i forbindelse med fødsler,[7] samt for en god høst.[8] Hendes eros betyder, at hun begæres af både dværge og jætter.[5]
Karakteristik "Heimdall giver smykket Brísingamen tilbage til Freja" af den svenske maler Nils Blommér. Freja er ikke hovedperson i nogen af de bevarede eddamyter, men mange kenninger i skjaldedigte er relateret til hende. Det tyder på, at skjaldene har kendt flere nu tabte myter om hende. Dertil kommer fragmenter af myter, der er blevet overleveret i andre tekster.[2] I den islandske litteratur knyttes Freja først og fremmest til frugtbarhed, kærlighed og elskov. Den svenske religionsforsker Britt-Mari Näsström mener, at der er en klar forbindelse mellem hende og mange af de gudinder, der blev dyrket i det indoeuropæiske område, heriblandt Durga, Ereshkegal, Sekhmet, Menhit, Bast, Anat, Asherah, Nana, Kybele, Rhea. Ligesom Freja bliver disse gudinder fulgt af kattedyr og knyttet til krigen, men først og fremmest er de kærlighedsgudinder. På den baggrund har Näsström karakteriseret Freja som ’’Nordens Store gudinde’’.[9] Den norske religionsforsker, Gro Steinsland, mener imidlertid, at denne sammenligning ikke er helt klar. For selvom hun ofte karakteriseres som frugtbarhedsgudinde, så blev Freja hverken knyttet til jorden eller moderskabet, Steinsland mener derfor, at hun ikke var en nordisk parallel til Terra Mater, eller Store Modergudinde.[10] Frejas katte omtales kun i et digtfragment af Ulv Uggasons, der refereres af Snorre Sturlason. Anne Holtsmark mener, at det kan være inspireret af fx Kybelemyten fra Middelhavsområdet, og ikke en oprindelig nordisk forestilling.[11]
Sammen med Frigg var Freja den vigtigste gudinde i mytologien,[12] i Gylfaginning beskrives hun som lige så eller næsten lige så fornem som Odins hustru Frigg.[13] I religionen har Freja i vikingetiden dog haft meget større betydning end Frigg, som i eddamyterne er en noget tåget figur.[14] I Droplaugarsona saga findes en beskrivelse af et tempel i Ölvusvatn, Island. Her var Frigg og Freja placeret på højsæder overfor Thor og Yngve. Disse statuer var draperet og ornamenteret med guld og sølv. Arkæologiske fund af kvindefigurer der bærer halsmykker er sandsynligvis fremstillinger af Freja.[15]
Denne artikel er en del af serien om Nordisk religion
Historie Bronzealder • Jernalder • Religionsskiftet • Folklore
Mytologi
Guder • Odin • Thor • Freja • Loke • Balder • Aser • Vaner • Jætter • Alfer • dværge
Kosmologi Asgård • Vanaheim • Jotunheim • Midgård
Ritualer Blót • Sejd • Runer • Begravelse • Ikonografi
Helte Sigurd Fafnersbane • Sigmund Fester Jul • Valborgsaften • Midsommer
Frejas ægteskabelige status er omdiskuteret. Det fortælles at hun var blevet gift med Od, men han er siden forsvundet, og Freja sidder tilbage og græder over tabet. Steinsland har foreslået, at fraværet og savnet kan være en mytologisk repræsentation for årstidernes skiften.[16] Margaret Clunies Ross mener, at Od kan være en hypostase af Odin, etymologisk er deres navne nært beslægtede, og dermed var Freja i hans frille.[17] Hilda Ellis Davidson ser en sådan forbindelse som tegn på, at Freja og Frigg i en ældre periode har været én og samme guddom.[18] Andre har dog knyttet Od til andre guder, fx Hermod[19] eller den Ottar, der optræder i digtet Hyndlaljód. Både Clunies Ross og Steinsland mener, at Freja ikke bare er knyttet til Odin gennem Od, men også gennem sejdkunsten. Af fortællingerne om krigen mellem aser og vaner fremgår det, at Freja var en stor sejdmester, og hun lærte Odin kunsten. I den egenskab kan hun også være identisk med Gullveig, der spiddes af aserne i Vølvens Spådom, efter at hun har lært Asgårds kvinder sejden.[16][17] Frejas og Ods fælles børn, Hnoss og Gersemi, ligner derimod litterære konstruktioner, sandsynligvis er de Snorres eget påfund.[16]
Det fortælles også at hun deler valen med Odin, så halvdelen af de døde kommer til hendes gård Folkvang. I Gylfaginning (kapitel 23) skriver Snorre, at "…naar hun rider til Kamp, ejer hun den halve Val,…".[20] I Njals saga omtales Freja som Valfreyja (Valens frue),[21] ligesom hun i flere tekster knyttes til valkyrierne, dem der udvalgte de faldne for Odin.[14] I Egil Skallagrimsons saga truer Egils datter Þorgerðr med at begå selvmord efter brorens død ved at sige: …og jeg vil intet tage i munden (dvs. spise) før jeg er hos Freja.[22] Dette afspejler en forventning om, at man kunne komme til Freja efter døden. Omtalen af Folkvang som dødsrige er imidlertid sparsom, og Steinsland har derfor foreslået, at det måske var kvinderne hun modtog, dvs. halvdelen af befolkningen generelt og ikke blot af krigerne på slagmarken.[23] Andre har foreslået, at Odin modtog de angribende krigere, mens Freja modtog dem, der forsvarede deres land eller familie.[24]
I Heimskringla optræder Freja som en mytologisk svensk prinsesse, da hendes far Njord I fortællingen er Sveriges anden konge. Hendes bror Yngve er den tredje. Her omtales Frejas mor også som Njords tvillingesøster, som muligvis er identisk med den germanske gudinde Nerthus.[25] Hos vanerne havde man haft en tradition om, at søskende giftede sig.
Oprindelse og mulige paralleller Navnet Freja stammer fra et oldgermansk ord, der betyder "Fruen". Denne forbindelse er lingvistisk rekonstrueret på baggrund af ord i beslægtede germanske sprog; på gotisk kendes 'Fráujo, norrønt Frú oldhøjtysk Frouwa og angelsaksisk Frea, alle ord der kan oversættes til moderne dansk med ordet Frue.[14] Ordet er en parallel til den latinske betegnelse "domina", der gennem fransk "Dame" senere er blevet indlånt i dansk.
Det er blevet foreslået, at Freja er en direkte mytologisk efterkommer af gudinden Nerthus.[25] Det var en gudinde, som de romerske forfatter Tacitius i 1. århundrede e.v.t. knyttede flere germanske stammer. Det er blevet fastslået på baggrund af etymologiske studier at hendes navn er beslægtet med den yngre nordiske guddom Njörðr (Njord). Snorre fortæller at Njord havde været gift med sin egen søster, og at de sammen fik børnene Frej og Freja. Det har ført til spekulationer om, at dette sekundære par, hvis mavne egentlig blot betyder "Herren" og "Fruen", i virkeligheden er en emanation af et ældre par frugtbarhedsguder.[26] Andre forhold peger også en forbindelse, fx Frejas vogn, da Tacitus omtaler en vogn, der var et centralt element i dyrkelsen af Nerthus.
Flere sydgermanske kilder er blevet tolket som tegn på, at gudinderne Frigg og Freja tidligere har været den samme.[27][28][29][30] I et tysk manuskript fra Merseburg, der stammer fra 9. eller 10. århundrede, er der bevaret to trylleformularer. I den ene omtales en figur kaldet Frîia or Frûa (Frôwa)[14], som lægger en besværgelse på Balders og Wodans (Odins) sårede hest. Det er blevet foreslået, at denne figur er identisk med den nordiske Freja,[14][31] mens andre mener, at det er en sydgermansk udgave af Frigg.[32] En figur med et lignende navn, Frea, optræder også i Origo Gentis Langobardorum fra 7. århundrede. Hun beskrives som en kærlighedsgudinde. I Historia Langobardorum af Paulus Diaconus optræder gudinden Frea som Godans (Odins) hustru, som i nordiske kilder ellers er Frigg. Nogle af teorierne og Frejas og Friggs fælles ophav bygger på lingvistiske analyser, andre på det faktum, at der ellers ikke kendes nogen paralleller i det sydgermanske område til den nordiske Freja. Andre afviser denne teori på baggrund af at de to gudinder optræder som to klart adskilte figurer i de nordiske kilder.[33]
Andre navne Härnevi, der betyder "Hörns helligdom", var tidligere et helligsted viet til Freja. Uppland, Sverige. Ifølge Snorre Sturlasons Yngre Edda var Freja også kendt under andre navne:
- Vanadís, som betyder "vanernes dís" eller "smukke gudinde" (väna (mod. da.: væn) betyder smuk;[Kilde mangler]
- Mardöll, betyder "hav-skinnende" (mar (mod. da.: "hav", döll: femininum af dallr "strålende lys", jf. Heimdallr);[Kilde mangler]
- Hörn, er et navn, der sandsynligvis er relateret til ordet hörr (mod. da.: "hør", "linned";
- Gefn, betyder "giveren", passende titel for en frugtbarhedsgudinde;[Kilde mangler]
- Sýr, betyder "so", illustrare associationen mellem vaner, svin og frugtbarhed.[Kilde mangler]
Freja ejer også en fugleham, der gør den der bærer den i stand til at tage form af enhver fugl og flyve mellem verdnerne. Den blev kaldt Valshamr, hvilket kan oversættes til "høgens ham", "falkeskind". Samme magiske klædning tilskrives Frigg i andre fortællinger.
Freja kører i sin vogn trukket af katte og omgivet af putti. Maleri af Nils Blommér. Snorre fortæller i Heimskringla, at Freja ofte kører i en vogn trukket af store katte; fx ankommer hun i den til Balders begravelse. Det er imidlertid usikkert om denne beskrivelse bygger på gamle forestillinger, eller om det er forfatterens eget påfund inspireret af Kybelemyten eller andre lignende gudinder fra Middelhavsområdet. Senere folklore tyder på, at det har været en mere udbredt forestilling; fx refererer Jakob Grimm til en tradition om at en brud sørger godt for katten inden hun tager til sit bryllup for ikke at fornærme kærlighedsgudinden.[14]
I digtet Hyndluljóð bruger Freja ornen Hildisvini (Kampsvin) som ridedyr. Senere i digtet afsløres det, at svinet i virkeligheden er hendes protegé, Óttar, der midlertidigt er omformet så han ligner et svin. Hildisvini er en parallel til broren Frejs galt Gyldenbørste.